DystreBagside_del1

Artikel - Den dystre bagside af landbrugsindustrien - del 1

Dyrelandbrugets dystre bagside

OBS! - Denne artikel egner sig desværre ikke til læsning på mobil, da rækkefølgen af afsnittene ændrer sig.

Benyt i stedet en pc eller download artiklen som .pdf, i menuen til højre. Beklager ulejligheden!

Min beslutning om at leve vegansk bunder ikke kun i, at jeg er dyreven, men er i høj grad også et spørgsmål om global bæredygtighed, sundhed og bekymring for klodens fremtid. Indtil for nogle år siden har jeg altid troet, at komælk var sundt, og at der ikke var nogle globale problematikker forbundet med at spise kød hver dag. Men det kræver ikke meget research at finde ud af, at sagen er en hel anden. Jeg har efterhånden været igennem utallige artikler og dokumentarfilm, som alle tegner det samme billede af nogle fiske- og dyrelandbrugsindustrier hvis virke har katastrofale påvirkninger på vores planet. Et faktum hvis størrelsesorden de færreste desværre ikke er opmærksomme på.

Da jeg startede min research, gik det hurtigt op for mig, at hver gang jeg stødt på en ny viden, fik jeg gang på gang den her, ”Wow, det her kan simpelthen ikke passe!”, oplevelse. Den ene artikel virkede mere absurd end den anden. Derfor besluttede jeg mig for at skrive en stor del af det, jeg fandt ud af, ned, samt lave grundige kildereferencer, så denne viden ikke bare gik i glemmebogen. Jeg føler også, at det er vigtigt for mig at videreformidle den viden, jeg har fået. Ikke mindst som et redskab jeg kan bruge, når jeg bliver spurgt, hvorfor jeg har valgt at leve vegansk.

Jeg vil derfor også opfordre den nysgerrige læser til at følge kildereferencerne for at få det fulde overblik over de emner og problematikker, jeg belyser her. Desuden har jeg indlejret en række links til youtubevideoer som jeg syntes er særligt vigtige at kigge på.

 

Klimaforandringernes omfang

Dr. Richard Oppenlander, der har beskæftiget sig med problematikkerne omkring klimaforandringer i over 40 år, holdt d. 2. december 2015 en tale i Europaparlamentet, hvor han forklarede, at vores jordklode er på randen af kollaps (Se video'en til venstre).

Han fortalte yderligere, at vi her i Vesten har et så stort forbrug af kød og mælkeprodukter, at vi bruger fire til fem gange så meget af klodens resurser, som den kan forsyne os med.

Et sådan kollaps vil have en lang række at negative konsekvenser for alle jordklodens samfund, hvor blot et af resultaterne heraf er de såkaldte klimakrige. Begrebet, klimakrige, lyder måske for nogle som noget, der hører en fjern fremtid til, men allerede tilbage i 2015 flygtede dobbelt så mange mennesker fra konflikter forårsaget af klimaforandringer end af politiske/religiøse krige (KILDE 1, KILDE 2).

 

Hver dag bliver vi flere og flere mennesker, der skal deles om mindre og mindre plads at leve på her på kloden, og

hvis klimaproblemerne eskalerer i en sådan grad, at hele lande bliver tvunget til at migrere grundet fænomener

som eksempelvis øget vandstand, ja så vil vi se en helt ny slags krige. De såkaldte klimakrige, hvor vi kan frygte at

hele lande begynder at invadere hinanden, ikke fordi de er religiøst/politisk uenige men simpelthen bare for at

overleve!

 

Dyrelandbrugets indflydelse på klodens klima og dyreliv

Fiske- og dyrelandbrugsindustrierne er

den førende årsag til en lang række af

negative påvirkninger af vores planet;

masseudryddelse af dyrearter,

forurening af havene og overfiskning, for

bare at nævne nogle få eksempler.

Flere eksperter, heriblandt den

verdensberømte havforsker Sylvia Earle,

påpeger, at der ikke er nogle former for

fiskeri, der er ”bæredygtige”, som flere

instanser ellers påstår.

Alt fiskeri, som det foregår i dag, forårsager enten overfiskning og /eller har katastrofale konsekvenser for havene. Størstedelen af de fisk, der bliver fanget, fanges med kæmpe trawl-net, der udover at fange hele stimer af fisk også skraber havbunden for alt liv. Faktisk er denne metode så voldsom, at der på verdensplan pr. 1 kg fisk fanges 5 kg af andre uønskede arter, såkaldt ”by kill”, såsom delfiner, havskildpadder og hajer, der oftest bliver smidt døde eller døende tilbage i havet (for mere info se ”Cowspiracy” og Sylvia Earle’s ”Mission Blue”, begge er på Netflix).

Hertil kommer de enorme mængder af kvælstof fra gødning, der bliver udledt i naturen, hvilket b.la. medfører

iltsvind i store områder i havene, de såkaldte "dead zones", der dræber det meste af livet, der befinder sig her.

Alt dette har forårsaget, at i 2015 var 87 % af alle klodens fiskebestande overudnyttet eller kollapset, og hvis vi

tillader fiskeindustrierne at foresætte som hidtil, regner man med at samtlige fiskebestande, der bliver handlet i

fiskeindustrien, er helt uddøde i år 2048 (KILDE 1, KILDE 2, KILDE 3).

Derfor er det særligt vigtigt, at vi får et øget fokus på havenes tilstand, da denne har stor indflydelse på resten af

klodens klima. Faktisk producerer vores have en markant del (50-85 %) af det ilt, der findes i atmosfæren (KILDE 1), så hvis havenes biosystemer kollapser, ja så vil det have katastrofale konsekvenser for alt liv på jorden.

Desværre står det ikke meget bedre til, når det kommer til situationen på land. Her er dyrelandbrugsindustrien

eksempelvis skyld i en hastig fældning af verdens regnskove (dyrelandbrugsindustrien står eksempelvis for 91 % af skovfældningen i Amazonas regnskov) og er ansvarlig for udledning af langt mere drivhusgas, end hele verdens transportsektor (alle biler, toge, fly, færger osv. tilsammen)(KILDE 1).

Denne massive påvirkning af jordkloden skyldes blandt andet det enorme behov for vand og foder, der kræves for at opdrætte det kolossale antal af dyr, der skal til for at møde verdens stigende kødforbrug.

I det hele taget er der et par problematiske aspekter, der er værd at belyse, når vi snakker om foder. I Danmark producerer vi cirka to millioner ton svinekød årligt. Denne enorme produktion er det primære grundlag for, at vi årligt importerer 1,5 millioner ton soja, hovedsagligt fra Argentina og Brasilien. Af de 1,5 millioner ton soja, går ca. 80 % nemlig til produktionen af svinefoder.

Produktionen af soja i Sydamerika sker i mange tilfælde med stort forbrug af sprøjtegifte og uden hensyntagen til lokalbefolkningen, hvilket resulterer i stigende forekomster af kræft, aborter og børn født med misdannelser og handicap. I det hele taget foregår produktionen i store dele af Sydamerika uden krav til miljø, sundhed, arbejdstagerrettigheder og med brug af GMO.

Så selvom vi har love og regler herhjemme i Danmark, der eksempelvis forbyder brugen af GMO, så er der ringe krav til det foder grisene får i den konventionelle danske svineproduktion. Hvilket i sidste ende betyder, at forbrugeren ikke har mulighed for at vide, hvilke rester af skadelige stoffer, der reelt er i de pakker kød, som havner i køledisken i supermarkedet (KILDE).

For at imødekomme dette problem, har fødevareindustrien i b.la. Holland, besluttet at senest i år 2020 skal al import af soja være RTRS (Round Table on Responsible Soy) certificeret. Kort fortalt sikrer denne certificering, at der stilles en række krav til produktionen, heriblandt anvendelsen af sprøjtegifte, arbejderrettigheder og -forhold. Til sammenligning kan det virke lidt skuffende, at Landbrug og Fødevarer herhjemme i Danmark har annonceret deres planer om indtil videre at gå over til RTRS-certificering af små 3-4 procent af den samlede mængde soja, der importeres (KILDE).

Ovenstående eksempel belyser kort foder-problematikken i svinekødsindustrien, men problemet er langt mere omfattende, da svinekød jo ikke er den eneste slags kød, vi masseproducerer i Danmark.

Når vi taler om foder, skal vi selvfølgelig også huske at kigge på alt affaldet, som dyrene producerer. Verdens husdyrhold producerer 130 gange så meget affald (ekskrementer), som hele verdens befolkning til sammen (omyggeligt beskrevet i dokumentaren ”Cowspiracy” som kan ses på Netflix). Hvilket i sig selv skaber kæmpe problemer for miljøet.

Jeg har i de ovenstående eksempler prøvet at belyse nogle få af de elementer, der gør, at det kræver enorme resurser, eks. at fange fisk eller at opdrætte dyr til slagting, hvilket gør at denne fødevareproduktion, der er baseret på animalske kilder, er særdeles ubæredygtig (KILDE). Hvis vi derimod primært centrerede vores fødevareproduktion omkring vegetabilske kilder, ville man kunne mindske eller direkte eliminere en lang række af de elementer (så som eksempelvis det enorme vandforbrug), der i dag bidrager negativt til klodens klimaforandringer.

D.23. januar 2014 kom det frem i en rapport fra den Europæiske kommission, at landbruget står for hele 82 % af vores vandforbrug her i Europa (KILDE). Den Europæiske kommission konkluderer derfor, at det er essentielt at fokusere på vores spisevaner, hvis vi vil løse dette problem. Ydermere konkluderes det i rapporten, at for at opnå den største reduktion i vandforbruget, bør man ikke følge de givne landes kostråd der oftest inkluderer kød i større eller mindre omfang, men i stedet erstatte kødprodukterne med plantebaserede alternativer.

 

For at sætte tingene lidt i perspektiv, kan det eksempelvis nævnes, at for at producere 1 kg (KILDE 1, KILDE 2):

 

  • Mælk, skal der bruges 1.000 liter vand.
  • Ost, skal der bruges næsten 1.800 liter vand.
  • Smør, skal der bruges over 5.000 liter vand.
  • Oksekød, skal der bruges over 15.000 liter vand.

 

Som, det fremgår i ovenstående, kræver det enorme mængder af vand at drive en animalsk landbrugsproduktion. Det betyder dog imidlertid ikke, at der ikke kan være problematikker ved at dyrke vegetabilske fødevarer, særligt på steder der slet ikke egner sig til at drive landbrug overhovedet.

For nogle vil denne snak om vandforbrug måske lede tankerne hen på historien om de chilenske avocadoer, der var oppe i medierne i midten af marts 2017 (KILDE). Problematikken gik på, at hvor en avocado normalt kræver 70 liter vand at producere, ja så er produktionsforholdene i den chilenske provins Petorca, der for øvrigt er ramt af tørke, så ugunstige, at det her kræver op i mod 320 liter vand, at producere en enkelt avocado. Det positive ved denne historie er dog, at mange af de store butikskæder i Danmark var hurtige til at melde ud, at de ville skifte leverandører, for ikke at bidrage til forværring af denne problematik.

Det er jo selvfølgelige rigtigt rart at se danske virksomheder agere ansvarligt og etisk korrekt i en sag som denne. Det kan dog undre mig meget, at denne sag ikke skabte mere fokus på andre produkter såsom mælk og oksekød, som udover at koste betydeligt mere vand at producere også bliver konsumeret i et langt større omfang end f.eks. avocadoer.

Hvorfor kom der efterfølgende ikke en hed debat på Christiansborg om sammenhængen imellem vores spisevaner og vandforbrug? Problemet ligger i, at det simpelthen er et upopulært emne at tage op som politikker. Udover at dyrelandbrugsindustrien har en alarmerende stor indflydelse på, hvad der foregår på Christiansborg, så udgør vegetarer/veganere kun en lille del af befolkningen. Hvilket i praksis betyder, at det kan have store konsekvenser for vælgertilslutningen, hvis enkelte politikkere eller partier begynder at fokusere på, hvordan man kan få den danske befolkning til at spise mindre af disse animalske produkter.

Jeg har i de ovenstående eksempler valgt at begrænse mig til at belyse de mest konkrete eksempler på de negative konsekvenser, dyrelandbruget har på vores jordklode. Men da listen desværre er endnu længere, kan jeg kun på det kraftigste anbefale læseren at tage et kig på de to Netflix-dokumentarer, der hedder ”Cowspiracy” og ”Mission Blue”, der tegner et mere komplet billede af, hvor galt det står til med vores jordklode, og hvad vi kan gøre for at løse problemet.

 

Vestens spisevaner

I Vesten er det i dag normalt for størstedelen af befolkningen at spise kød hver dag. I Danmark spiser vi i gennemsnit 52 kg kød om året pr. person, hvilket gør os til et af de mest kødspisende lande i verden (KILDE).

Jeg antager, at der er flere grunde til, at vi er kommet hertil. Først og fremmest fordi det efterhånden er blevet "normalt" - noget som alle gør. Det er noget min generation lærte som børn, og så har vi gjort det siden, hvilket er en af grundene til at mange i dag vokser op med et distanceret syn på sammenhængen mellem dyr, og det kød man finder i køledisken. DR3 sendte i oktober 2015 en programserie "Dræb din livret", der handlede om denne tendens.

En anden grund til det store kødforbrug vi har her i Vesten, tror jeg, man finder i en generel uvidenhed om, hvor store og omfattende konsekvenser fiske- og dyrelandbrugsindustrien har for vores planet og dens liv, hvilket b.la. skyldes et manglende engagement i denne problemstilling fra politikernes side. Ydermere har vi i Danmark en fødevarestyrelse, hvis virke jeg mener, der bør sættes spørgsmål ved, i hvert fald set fra et sundheds- og ernæringsmæssigt synspunkt. I et interview af fødevarestyrelsen, som Foodculture har lavet (se her), fortæller Trine Enevold Grønlund (projektleder for kostrådene i Fødevarestyrelsen) nemlig, at de kostråd de har udarbejdet, ikke er sammensat ud fra et spørgsmål om sundhed, men tværtimod efter, hvad der er normen i den danske kultur.

Når der bliver set ned på folk, der vælger kødet fra, kommer jeg til at tænke på et scenarie med en synkende båd, hvor størstedelen af folket i båden intetanende peger fingre af de andre, der prøver at holde vandet ude.

Jeg hører ofte veganere udtrykke, at det sværeste ved at være veganer, ikke er selve livsstilsændringen, men tværtimod den massive mur af uforståenhed man til daglig møder i det resterende samfund.

Et fænomen jeg desværre kun selv, alt for godt, kan nikke genkendende til.

 

De kunstige priser

Hvis folk vidste, hvor slemt det står til, ville den "normale" reaktion være, at genoverveje vores syn på animalske produkter.

Først og fremmest skulle de priser, man finder på disse produkter, i højere grad end i dag, matche det, som det rent faktisk koster at producere det givne produkt. I øjeblikket er prisen på alt, hvad fiske- og landbrugsindustrien fremstiller, kunstigt holdt nede ved hjælp af massive finansielle indsprøjtninger, også kaldet landbrugsstøtte. En finansiel støtte som vel og mærke bliver finansieret igennem skatten, så det er noget, vi alle betaler til, om man kan lide det eller ej.

I et moderne samfund kan alle selvfølgelig ikke være enige om, hvad skattepengene skal bruges til. Men i det her tilfælde snakker vi om et stort mia. tilskud til en industri, der har nogle enorme og direkte negative konsekvenser for vores planet og folkets sundhed, så måske man skulle genoverveje måden, vores samfund prioriterer vores midler på?

Alene i 2016 modtog det danske landbrug 10.198.600.000,- i statsstøtte (KILDE), hvilket godt kan forekomme lidt ironisk idet at man til sammenligning eksempelvis kun har afsat 6.500.000.000,- til ”sundhed”, et beløb som vel om mærke skal fordeles hen over årrækken 2015-2018 (KILDE).

 

Idéen om at lave store nedskæringer i landbrugsstøtten og samtidig at lade kødpriserne stige ligger i virkeligheden ikke så fjernt fra det koncept, vi ser i cigaret- og alkoholindustrien, hvor produkterne får pålagt store afgifter. Forskellen ligger dog i, at hvor produkterne fra cigaret- og alkoholindustrien ”kun” skader dit eget helbred, ja så truer dyrelandbrugets virke, samtlige arter på Jorden. Derfor kan det undre en lidt, at Alternativet som det eneste parti i Danmark har et ønske om at indføre en afgift på kød. I det hele taget synes jeg, at der mangler en stillingtagen fra de andre partier.

Jeg tror, at hvis vi skulle betale en pris, der i højere grad mindede om den pris, det rent faktisk koster at fremstille kød-, æg- og mælkeprodukter, så ville vi se på disse produkter som luksuriøse tilvalg frem for en "menneskeret".

 

Man ville måske endda indse forholdet imellem et dyrt stykke kød og det faktum, at der i den anden ende af produktionen befandt sig et levende væsen.

Allerede i dag, anno 2017, findes der så mange alternativer til kød, æg og mælkeprodukter, at det ikke kræver den store indsats at lave en vegansk version af stort set alle sine yndlingsretter. Hvis dette kombineres med stigende priser på æg, kød og mælkeprodukter, begynder grundlaget for ikke at leve på en plantebaseret kost at give mindre og mindre mening.

 

Læs videre her: Artikel del 2

Det i sig selv mener jeg er et kæmpe problem, og i en nyere artikel fra Information (se her) beskrives denne problematik således:

 

”Det er vores madvaner, der gør, at det for den almene dansker er helt normalt at have forhøjet kolesterolindhold, et højt blodtryk eller være overvægtig. I Danmark med de tilhørende danske madtraditioner er det altså normen at være i høj risiko for sygdom.

 

Faret vild i kostmyter

Man kunne tænke, at årsagen lå i en ligegyldig indstilling til sundhed fra danskernes side. For nogle vil dette selvfølgelig være sandt, men det er bestemt ikke det, vi oplever i vores hverdag som læge og diætist. Vi møder hver dag patienter, som helhjertet forsøger at spise sundt, men som er faret vild i alverdens kostmyter og formaninger.”

 

I det føromtalte interview fra Foodculture (se her), af Fødevarestyrelsen, fremgår det yderligere, at man i styrelsen helt vælger at ignorere verdenssundhedsorganisationen WHO’s rapport om kræftrisikoen ved at spise rødt kød generelt (KILDE), og Trine Enevold Grønlund fastholder, at rødt kød skal indgå som en del af en varieret kost i anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen.

Sagen her, hvor Fødevarestyrelsens måde at agere på, nærmest modstrider sit eget virke, er desværre ikke den eneste. Det fremgår i en artikel fra avisen Information( se her), at Fødevarestyrelsen systematisk igennem seks år har forhindret, at førende eksperters anbefalinger om bekæmpelse af den penicillinresistente bakterie MRSA i de danske svinestalde nåede til politikernes kendskab.

Når vi kombinerer Fødevarestyrelsens tvivlsomme virke med den manglede interesse fra vores politikeres side, ja så er det ikke så mærkeligt, at vi er havnet der, hvor vi er i dag, hvor store dele af befolkningen er uvidende om, hvor store problemer vores spisevaner har for jordklodens fremtid og danskernes sundhed.

Hvis der ikke er nogen, der fortæller os, at vi bør ændre vores spisevaner, hvorfor så gøre det?

 

Ubalancen i vores forhold til kød

En ting der ofte undrer mig er hele den her generelle afstandtagen til vegetarisme/veganisme, som jeg ofte fornemmer der eksisterer i det danske samfund (ikke mindst i medierne og blandt adskillige politikere og partier på Christiansborg).

Jeg er helt med på, at skulle ændre sine kostvaner i en mere plantebaseret retning, vil være en stor omvæltning for mange, der tager tid. For nogle vil det måske endda kræve så meget energi og overskud, at det ikke umiddelbart lader sig gøre. Men derfra og så til ligefrem stolt at forsvare sine spisevaner som kødspiser, der er en meget stor forskel.

Hvis vi f.eks. tænker på alle de ovennævnte facts om, hvor ødelæggende disse industrier er for vores planet, så forekommer det mig yderst bizart, stolt at poste et billede af sin store steak på Facebook, samtidig med at man, nærmest malplaceret, kritiserer vegetarer/veganere for at være religiøse eller fanatikere. Det er det jeg mener med at der er en ubalance i forholdet til vores spisevaner der er baseret på et dagligt indtag af eksempelvis kød. En ting er at folk ikke selv ønsker at påvirke dyrevelfærden og klimaforandringerne i en positiv retning, ved at ændre sine spisevaner. Men at mange ligefrem er negativt stemt overfor dem der rent faktisk prøver at gøre en forskel, undrer og ærgrer mig meget.

Facebook

Hvis du ikke allererde har været det, så hop et smut forbi min facebookside og giv den et like!

Udover at jeg bruger siden som blog, er det også her du kan kontakte mig hvis du har lyst.

Har du har brug for råd, inspiration eller vejledning til at komme i gang med at leve mere plantebaseret? - Så hop endelig forbi Facebook.com/VeganWildling og sig hej!